Generelt om menneskerettighederne

Her kan du finde materiale, der handler om de generelle menneskerettigheder. Det er f.eks. konventioner og videoer, der beskriver rettighederne.

Konventioner

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget i Europarådet i 1950, der derigennem også oprettede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Konventionen beskytter fundamentale menneskerettigheder som retssikkerhed, ytringsfrihed, religionsfrihed og forsamlings- og foreningsfrihed. Enhver person, der føler at deres rettigheder er blevet krænket af en stat, kan indbringe sin sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis sagen ikke kan afklares i de nationale domstole.
Hent den danske version (udgivet af ECHR)
Hent den originale version (udgivet af ECHR)
FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder blev vedtaget af FN’s generalforsamling i december, 1966, og 172 stater har i dag ratificeret den. Konventionen forpligter parterne til at respektere individers borgerlige og politiske rettigheder, hvilket bl.a. inkluderer retten til liv, religionsfrihed, ytringsfrihed, retssikkerhed og lighed for loven. Derudover beskrives folks ret til selvbestemmelse også. Den beskriver altså negative rettigheder: ting, som stater skal afholde sig fra at gøre. Konventionen udsprang af den samme proces, der førte til skabelsen af den universelle menneskerettighedsdeklaration. Konventionens parter skal årligt rapportere til FN’s menneskerettighedskomite.
Hent den danske version (udgivet af Institut for Menneskerettigheder)
Hent den originale version (udgivet af OHCHR)
Den Internationale Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder blev vedtaget af FN’s generalforsamling i december, 1966. I dag har 169 stater ratificeret konventionen. Den forpligter parterne til at varetage sine indbyggeres grundlæggende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Dette betyder bl.a. retten til uddannelse og sundhed. I modsætning til Konventionen om Borgerlige og Politiske Rettigheder, beskriver konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder positive rettigheder: de rettigheder, som stater skal sørge for bliver opfyldt.
Hent den danske version (udgivet af Institut for Menneskerettigheder)
Hent den originale version (udgivet af OHCHR)
FN’s Børnekonvention blev vedtaget af FN’s generalforsamling i november, 1989. Den er ratificeret af 196 stater. USA er det eneste land i FN, der ikke har ratificeret konventionen. Børnekonventionen indeholder en række borgerlige, økonomiske, politiske, sociale, kulturelle og sundhedsmæssige rettigheder specifikt rettet mod børn. I 2000 fik konventionen to frivillige protokoller. Den første omhandler børns position ift. væbnet konflikt. Den anden forbyder salg af børn, børneprostitution og børnepornografi.
Hent den danske version (udgivet af Institut for Menneskerettigheder)
Hent den originale version (udgivet af OHCHR)
FN's Menneskerettighedserklæring blev vedtaget i 1948 som modsvar til de mange overgreb mod civile, der fandt sted under 2. verdenskrig. Erklæringen bekriver en række universelle rettigheder, der gælder for alle mennesker, bl.a. religionsfrihed og lighed for loven. Menneskerettighedserklæringen er ikke i sig selv juridisk bindende, men mange af den artikler er blevet integreret i både international og national lovgiving.
Hent den originale version (udgivet af OHCHR)

Videoer

Flygtningene kommer

Her kan du finde materiale, der omhandler flygtninge og migranter. Det kan både bruges i forbindelse med dilemmaspillet "Flygtningene kommer" eller som selvstænding materiale.

Konventioner

FN's Flygtningekonvention blev vedtaget i 1951. Den definerer en flygtning som en person, der "…som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret..." Konventionen blev skabt med baggrund i forfølgelserne under 2. verdenskrig, og den originale konvention var derfor begræset til tidsperioden før konventionens vedtagelse. I 1967 fik konventionen, der fjernede denne begrænsning. Udover flygtningedefinitionen, beskriver konventionen også hvilke forpligtelser, stater har overfor flygtninge.
Du kan finde den danske version af konventionen hos Retsinformation
Hent den originale version (udgivet af UNHCR)
En række af artiklerne i FN's Børnekonvention er relevante for børn, der har været tvunget til at flygte fra deres hjemland. Det drejer sig om artikel 9, der forpligter stater til at holde børn sammen med deres forældre; artikel 10, der giver børn ret til familiesammenføring; og artikel 22, der sikrer at børneflygtninge opnår samme rettigheder som voksne.
Hent den danske version (udgivet af Institut for Menneskerettigheder)
Hent den originale version (udgivet af OHCHR)
Artikel 18 af EUs Charter om Grundlæggende Rettigheder sikrer retten til asyl i EU i overensstemmelse med Geneve Konventionen (1951) og Flygtningekonventionen (1951).
Hent den originale version (udgivet af Europa Parliamentet)
Artikel 3 af FN's Torturkonventionen sikrer, at personer (herunder flygtninge og migranter) ikke kan sendes tilbage til stater, hvor det vurderes, at der er risiko for, at de kan blive udsat for tortur.
Hent den danske version (udgivet af Institut for Menneskerettigheder)
Hent den originale version (udgivet af OHCHR)
Artikel 14(1) af FN's Menneskerettighedserklæring sikrer den grundlæggende rettighed til at søge asyl fra forfølgelse.
Hent den originale version (udgivet af OHCHR)

Videoer

Frygtens pris

Her kan du finde materiale, der omhandler brugen af tortur. Det kan både bruges i forbindelse med dilemmaspillet "Frygtens pris" eller som selvstændigt materiale.

Konventioner

FN's Torturkonvention blev vedtaget af FN's generalforsamling i 1984. Konventionen definerer hvilke handlinger, der betragtes som tortur under international lov; den indeholder et totalt forbud mod brugen af tortur, også i tilfælde af krig og andre nødsituationer; og den forbyder tilbagesendelse af personer til stater, hvor det vurderes, at de risikerer at blive udsat for tortur. Derudover forbyder konventionen også brugen af "anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf."
Hent den danske version (udgivet af Institut for Menneskerettigheder)
Hent den originale version (udgivet af OHCHR)
Artikel 5 af Menneskerettighedserklæringen foreskriver, at ingen skal underlægges tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Hent den originale version (udgivet af OHCHR)
Artikel 7 af Konventionen om Borgerlige og Politiske Rettighed forbyder tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Derudover foreskriver den, at ingen skal deltage i medicinske eller videnskabelige forsøg uden at have givet samtykke.
Hent den danske version (udgivet af Institut for Menneskerettigheder)
Hent den originale version (udgivet af OHCHR)
Artikel 3 af den Europæiske Menneskerettighedskonvention forbyder brugen af tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Hent den danske version (udgivet af ECHR)
Hent den originale version (udgivet af ECHR)

Podcast

Hvor går grænsen?

Her kan du finde relevant materiale, der både kan bruges i forbindelse med dilemmaspillet "Hvor går grænsen?" eller som selvstændigt materiale.

Artikler m.m.

<a style="color: #666" href=https://www.dr.dk/nyheder/politik/professor-gaar-enegang-helt-aerligt-det-er-ikke-forbudt-sige-noget-i-forbindelse-med